11. marts 2021

Vi byder velkommen til Martin Steen, som pr. 1. marts er tiltrådt stillingen som vores nye produktionsdirektør.

Martin bidrager med bred erfaring fra byggebranchen. Udover praktisk erfaring som udlært tømrer, har Martin arbejdet som både byggeleder, tilbudsberegner og projektleder med både fag, hoved- og totalentrepriser lige fra større komplekse renoverings- og ombygningsarbejder til nybyggeri for både erhvervs- og boligbyggerier.

Herunder en del af tiden som selvstændig entreprenør samt både projekt- og afdelingschef hos Jeudan A/S som overordnet produktionsansvarlig og leder for 300+ medarbejdere.

Martin er en vellidt samarbejdspartner internt såvel som eksternt med hans energiske, åbne facon kombineret med struktur og nærvær.

Vi håber at vores kunder, samarbejdspartnere, underentreprenører og leverandører vil tage vel imod Martin. Han kan kontaktes på e-mail: mst@trorodentreprise.dk eller mobil: 31225363.