25. september 2020

Det er med stor glæde, at vi fra Træfagenes Byggeuddannelse har modtaget godkendelse til at uddanne tømrerlærlinge.

Vi har allerede været så heldige at ansætte Mathias Wenningfeldt, som vi bød velkommen i virksomheden d. 8. september 2020.

Hos Trørød Entreprise er der stort fokus på, at vores tømrerlærlinge bliver grundigt og ordentligt udlært, så vi kan bidrage til at opretholde den håndværksmæssige tradition, høje faglighed og gode kvalitet i dansk håndværk.

Foruden Mathias forventer vi at ansætte en lærling mere inden for kort tid og har ansøgt om godkendelse til at uddanne yderligere lærlinge.

Hos os er det byggeleder Bo Mortensen som, med sin baggrund som tømrermester og mere end 40 års erfaring fra byggebranchen, fungerer som mentor for vores lærlinge og bistår dem gennem forløbet.

Vi tager denne opgave alvorligt og anser den som en investering i den næste generation, som, udover at løfte vores arbejdsopgaver og kvalitet, vil være med til at sikre, at fremtidens tømrere er klædt på til at bevare det gode håndværk og branchens stolte traditioner.