07. juni 2022

Hos Trørød Entreprise ønsker vi at tage ansvar og arbejder derfor aktivt for at uddanne og udvikle inde for faget. Vi har på nuværende tidspunkt lige ansat vores 5. lærling med opstart i august. Det vil sige, at vores tømrerlærlinge nu udgør 20% af vores timelønnede medarbejdere og vi beskæftiger fuldt ud med det antal vi er godkendt til af Dansk Byggeri.

Vi ønsker at skabe den bedst mulige fremtid for vores lærlinge på arbejdsmarkedet. Vi har derfor fokus på at sikrer os, at de kommer godt igennem deres uddannelse på et højt fagligt niveau, og at vores dygtige og erfarende tømrersvende sørger for, at de bliver fagligt udfordret og prøver kræfter med de forskellige arbejdsopgaver.

Som elev i Trørød Entreprise er det vigtigt for os, at de brænder for faget og er klar til at yde en engageret indsats på skoleforløb og i virksomhedspraktikken. Det er desuden vigtigt, at vores lærlinge bidrager med en nysgerrig tilgang, et godt humør og en positiv indstilling til tingene.

Udtalelse fra Rasmus:

Jeg er på mit 1. semester som tømrerlærling hos Trørød Entreprise A/S. Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og har allerede et rigtig godt forhold til mine kollegaer.
Det bedste ved at være ansat i Trørød Entreprise -og i mit tilfælde som nyansat lærling, er den hyggelige og meget trygge stemning, som for mig giver et fedt arbejds -og lærings miljø. Jeg føler mig som lærling set og hørt og er aldrig bange for at spørge om noget, om det så er hos en tømrersvend eller en byggeleder.
Indtil videre har det bedste ved min læretid været den typen af opgaver, som jeg bliver sat til. Jeg føler desuden, det er nogle super lærerige og alsidige projekter jeg kommer ud på.
Jeg føler i høj grad, at jeg har udviklet mig de sidste 3 mdr. Jeg får lov til, at vise hvad jeg kan og der er fokus på, at jeg bliver udfordret.”

Hos Trørød Entreprise er vi super glade for lærlinge og har samtidigt et fortrinligt samarbejde med de tekniske skoler omkring deres uddannelsesforløb.