Artboard Created with Sketch.

Trørød Entreprise renoverer Scandic Hotel, Roskilde

Trørød Entreprise blev i slutningen af 2018 tildelt arbejderne med renovering af 100 hotelværelser, ny reception samt restaurant på Scandic Hotel, Roskilde. Arbejderne havde lodret opstart over jul og nytår. De første 25 værelser er leveret og i brug.  De resterende værelser leveres med 5 værelser om ugen, over de kommende par måneder.

Godt nytår

Kære kunde, underentreprenør, leverandør og samarbejdspartner. På vej ind i et nyt år, vil vi fra Trørød Entreprise A/S gerne sige tak for samarbejdet i det forgangne år. Vi har nu været i drift i lidt mere end 1 år, har fået en fantastisk start og er blevet vel modtaget som nystartet virksomhed på byggemarkedet.
Læs hele hilsenen her

Vi renoverer det historiske Ryesgade Kollegie

Fra BZ’er borg tilbage i september 1986 og senere kollegie er den historiske bygning på Ryesgade 58 igen blevet ’besat’. Denne gang af Trørød Entreprise, som i skarp konkurrence har vundet en større ombygning og renoveringen af kollegiet. Bang & Benfeldt er rådgivere på opgaven og bygherre er Kollegiernes Kontor. Byggeriet er opstartet og forventes afsluttet i foråret 2019.

Trørød Entreprise vinder totalentreprise

For Capital Investment har vi vundet en større totalentreprise med ombygning og renovering 2.500 m2 kontor og forretningslejemål på Vimmelskaftet. Arbejderne indbefatter en gennemgribende renovering af lokalerne. Totalentreprisen er vundet i samarbejde med Zeso arkitekter, JL Engineering samt AFM Rådgivende Ingeniører. Projektet er planlagt afslutte ved årsskiftet.

Trørød Entreprise i verdens største motionsløb

Som en lang række andre virksomheder i Danmark, stilede Trørød Entreprise A/S op med et løbehold til folkefest i Fælledparten. Mikkel, Jacob, Claus  (løb 2 runder), og Mark var de gæve løbere. En imponerende samlet tid på 1 time placerede os midt i det store felt at løbehold. Træningen er allerede sat ind for deltagelse igen i 2019.

Trørød Entreprise og Japan!

Det japanske tøjmærke ’Uniqlo’ slår dørene op for en større Flagship butik i det gamle Louise’s hus på Vimmelskaftet i foråret 2019. Trørød Entreprise A/S er med som en del af teamet for italienske EXA Group som forestår den samlede ombygning med inventar for Uniqlo. Vi udfører her en række nedbrydningsarbejder, indvendige vægge og afstivninger i bygning. Vores erfaring med udenlandske entreprenører, arkitekter, rådgivere og bygherre har vist sig meget givtige på projektet.

Ombygning og renovering af 186 boliger i Greve

Efter nogle våde forårsdage, har vi over sommeren været begunstiget af det gode vejr og produktionen på ombygning og renovering af 186 boliger i Karlslunde for Greve Boligselskab, følger tidsplanen. Vores gode arbejde har resulteret i en  ekstraopgave med renovering af fælleshuse, kontor og administration på Eghøj.