10. september 2021

Vi har, i samarbejde med ZESO Architects A/S, netop vundet transformationen af det gamle Posthus ved Trianglen på Østerbro.

Den smukke postbygning fra 1922 er tegnet af Kgl. Bygningsinspektør Thorvald Jørgensen.

Hovedbygningen istandsættes, og sidebygningen fra 1972 transformeres med nye facader, nyindrettede udstillingslokaler samt fællesaktiviteter for skoler og institutioner.

Projektet udføres for Jeudan A/S i samarbejde med JL Engineering A/S og Regnestuen. Museet forventes indviet medio 2022.