01. juni 2022

Gilleleje sø- og havbad

D. 19/5 var en milepæl for vores projekt Gilleleje sø- og havbad, da vi fik støbt ca. 700 m2 terrændæk. Nu hvor bunden er lagt i den nye store spabygning, kan vægopbygningen for alvor begynde. 

Gilleleje sø og havbad er et spændene projekt på mange områder, som vi er meget stolte af at være en del.

Det er det gamle rådhus i Gilleleje fra 1939 som bliver rammen for det lækre spa- og konference hotel med restaurant, wellness og solterrasse med udendørs pool, hvor renovering og nybyg sker med respekt for den eksisterende arkitektur og hvor ambitionen er, at skabe et stemningsfuldt sø- og havbad, som kombinerer den gamle ånd og det moderne wellness og komfort. 

På projektet har vi et stærkt hold, som vores erfarende projektleder Kristian Lynggaard er ansvarlig for. Kristian styrer projektet med et struktureret overblik og i et tæt samarbejde med vores underleverandører.