29. juli 2020

Den 1. juli er Bo startet som byggeleder hos Trørød Entreprise A/S. Med Bo har vi været i stand til at tiltrække én af markedets helt ’tunge’ og erfarne ledere i entreprenørbranchen. Bo kan fejre 40 års erfaring fra byggebranchen, hvor han fra sine unge dage er startet som tømrer til en nu meget erfaren og kompetent byggeleder. Så ikke alene har Bo mange års erfaring som byggeleder og stået med det overordnede ansvar på store byggesager, men er også grundlæggende meget faglig kompetent. Efter sin uddannelse som tømrer, har Bo været selvstændig tømrermester i en årrække, hvorefter han har arbejdet som entrepriseleder på både meget store total- og hovedentrepriser såvel som mindre fagentrepriser. Opgaverne har både været nybyggeri og renoveringsopgaver. Med Bo har vi styrket vores erfarne team, så vi på sigt vil være i stand til at varetage endnu større og komplekse opgaver i både total- og hovedentreprise. Med sin baggrund og alder passer Bo Mortensen godt ind i vores motto om ’Bygger på erfaring’. Håber at vores kunder, samarbejdspartnere, underentreprenører og leverandører vil tage vel imod Bo. Bo kan kontaktes på e-mail: bm@trorodentreprise.dk eller mobil: 51 71 30 55